Du er italiensk renæssancefyrste, og dét sådan nogle vil ha’, er prestige – “mmmm prestige”, tænker de. Det får man ved at sætte kunstnere og videnskabsfolk af forskellig art til at lave hvad sådan nogle nu laver – nemlig værker. Jo bedre betingelserne er for den enkelte kunster/videnskabsmand m/k des bedre og mere prestigegivende værker kommer de op med.

Men én vil have religionsfrihed, en anden et laboratorium, og en tredje et dejligt parkanlæg til at hjælpe den guddommelige og kreative inspiration på vej. Og helt brætspils-klassisk er det så, at der er så mange ting man gerne vil anskaffe og bygge til sine små kunstnere, men de kan jo ikke få det hele. Udover de økonomiske begrænsninger, som i kraft af spillets auktionselement ikke altid er helt under kontrol, er der også grænser for hvor mange ting fyrsten kan foretage sig i hver tur. Og i hver af spillets 7 ture hæves kravene til hvad der er et prestigegivende værk. Så kort fortalt er opgaven altså, at forvalte sine penge og sin tid sådan, at man får det optimale ud af sine kunstnere og videnskabsfolk, og ikke forsøger at købe de ting alle de andre fyrster også vil have, for så bliver det dyrt!

Faktaboks

  • Kategori: Handel
  • Spillere: 3-5
  • Varighed: 1½ time
  • Skabere: Richard Ulrich og Wolfgang Kramer
  • Producent: Alea/Rio Grande Games

Anmeldelse

Spillet er lækkert udført, med lækre spillebrikker og plade, og har efter min mening en fantastisk balance imellem interaktion og kabale – hver især sidder man og kæmper med at få det til gå op i en højere enhed, mens man samtidig skal spænde mest muligt ben for de andres planer og undgå selv at blive hægtet af i kampen om hofnarren/parkanlægget/bygmesteren eller hvad ens toptunede strategi nu lige står og falder med.

Mmmmm prestige…