Historiske strategispil er spil, som har det til fælles, at de tager udgangspunkt i historiske perioder og begivenheder. Men dette er dog den mindste fællesnævner: mange spil må også karakteriseres som egentlige simulationer, fx af (1) politiske og/eller økonomiske forhold på et givent historisk tidspunkt (2) konkrete begivenheder eller (3) historiske forløb.

I historiske strategispil kan der indgå mange forskellige elementer: økonomi, handel, politik, diplomati, krigsførelse osv. Som regel rummer spillene flere af de nævnte elementer og afhængigt af, hvilke elementer der er mest fremherskende, taler vi om økonomispil, handelsspil, diplomatispil, krigsspil m.v. Heraf følger, at begrebet historiske strategispil i virkeligheden et overbegreb for en masse forskellige slags spil.
Republic of Rome er et godt eksempel på et historisk diplomatispil.

En bestemt type historisk spil er krigsspillene. Det er spil, der på den ene eller den anden måde primært beskæftiger sig med krig og militære konflikter, fx felttog/kampagner og slag/træfninger.

Spillene kan foregå på forskellige niveauer: Det strategiske, det operationelle eller det taktiske niveau. Der er mange meninger om, hvordan disse begreber egenligt skal forstås, så det følgende er bare én måde at definere dem på.

Strategiske krigsspil er spil, hvor man simulerer længerevarende militære konflikter over et stort geografisk område. Brikkerne/enhederne i spillet vil oftest repræsentere korps, arméer eller armégrupper. En spilrunde repræsenterer typisk en måned, en sæson eller et år.

I nogle strategiske krigsspil skifter spillerne mellem at være krigsministre og generaler: Der skal opstilles og sammensættes nationale hære, planlægges produktioner af krigsmaterial, måske skal der udvikles nye militære teknologier og endelig skal der føres krig. Indeholder et strategisk krigsspil alle eller nogle af disse elementer, betegnes et sådant spil ofte som et storstrategisk krigsspil.

Hvis der er tale om multi-player-spil, er det ikke ualmindeligt, at der er mulighed for at forhandle forskellige aftaler og alliancer på plads mellem spillerne. Disse krigsspil kaldes ofte for strategiske krigs- og diplomatispil.

Operationelle krigsspil er spil, hvor man simulerer militære konflikter på et mindre geografisk område. Der kan være tale om kortere felttog/kampagner eller om slag/træfninger. Brikkerne/enhederne i spillet vil oftest repræsentere kompagnier, bataljoner, regimenter, brigader, divisioner (eller korps). En spilrunde repræsenterer typisk en time til en måned.

Taktiske krigsspil er spil, hvor man simulerer kortvarige træfninger på et lille geografisk område. Brikkerne/enhederne i spillet vil oftest repræsentere én enkelt soldat, grupper/patruljer, delinger (eller kompagnier). En spilrunde repræsenterer typisk nogle få sekunder til en time.

Hvad kan disse betegnelser så bruges til? Ja, de kan give et fingerpeg om, hvilke overvejelser man skal gøre sig i de forskellige spil – altså om disse overvejelser især skal være af strategisk eller taktisk karakter. Her skal det lige indskydes, at de operationelle spil godt kan indeholde begge typer overvejelser.

Mht. overvejelserne kan man sige, at mange af de (stor-) strategiske spil lægger op til, at man selv må finde de strategiske målsætninger i spillet. Til gengæld er de strategiske målsætninger fastlagt på forhånd, jo mere vi bevæger os mod de taktiske spil. Her er vi til gengæld ude på slagmarken, hvor vi forsøger at løse nogle relativt bundne opgaver ved at benytte den historiske periodes fremherskende militære principper og doktriner.

Nu vil nogle måske spørge, hvad strategi og taktik egenligt er for nogen størrelser. Med henvisning til Montgomery of Alamein (Krigens historie, København 1968) følger disse definitioner:

Kriger enhver med våbenmagt forlænget konflikt mellem rivaliserende politiske grupper, inkl. oprør og borgerkrig. Storstrategier koordinationen og ledelsen af en eller flere nationers ressourcer for at opnå krigens politiske mål. Strategier kunsten at fordele og anvende militære midler, fx. væbnede styrker og forsyninger, således at de politiske mål nås.Taktiker brugen af og kontrollen med militære styrker og militær teknik i selve kampen.
Montgomery skriver i øvrigt også om det at forstå den strategiske baggrund for et historisk slag eller et felttog: “Hvad var målet? Hvad forsøgte feltherren at opnå? Et mål kan være strategisk meget ønskeligt, men hvad der er strategisk ønskeligt må være taktisk muligt med de til rådighed værende styrker og midler”. Værd at huske, når der spilles!

Her følger nogle eksempler på historiske krigsspil:

  • Figurspillet Napoleon’s Battles (Avalon Hill) er et operationelt krigsspil (men Avalon Hill kalder det stortaktisk). Spillet dækker perioden 1792-1815, dvs. de franske revolutionskrige og Napoleonskrigene.
  • Brætspillet War and Peace (Avalon Hill) er et (stor-) strategisk krigsspil. Spillet dækker Napoleonskrigene i perioden 1805-1815.
  • Computerspillet West Front (Talonsoft) er et taktisk krigsspil. Spillet dækker kampene i Vesteuropa og Nordafrika under 2. verdenskrig.

Der findes et hav af historiske spil, og alle historiske perioder er stort set dækket. Hos Web-Grognards er der en liste over spil fordelt på historiske perioder.