Spillerne bevæger sig rundt i en labyrint på jagten efter alle mulige sære ting som en skarabæ, et spøgelse, en krone og en drage. Den som først finder alle sine ting og kommer tilbage til sit hjørne har vundet.

Brættet består af kvadratiske felter hvor kun nogle sidder fast, således at man kan skubbe hver anden række så gangene flytter sig i forhold til hinanden. Hver tur består i at man skubber en række et felt og så må man flytte ubegrænset i de åbne gange.

Der er lavet varianter også til dette spil, jeg kender kun de engelske titler: Master Labyrinth, Secret Labyrinth og Junior Labyrinth samt en version uden bræt.

Det er et børnespil men der kan gå ligeså meget sport i at genere hinanden som at samle sine egne ting og så kan det faktisk blive et meget underholdende spil – en sjælden gang imellem.

Faktaboks

  • Kategori: Labyrint, samle ting
  • Spillere: 2-4
  • Alder: Fra 8 år
  • Sværhedsgrad: Let
  • Varighed: 1/2 time
  • Sprog: Dansk
  • Skaber: Max J. Kobbert
  • Producent: Ravensburger
  • Udgivelsesår: 1986

Læs mere

Regler
På engelsk. Privat side.
Interview med Max J. Kobbert
Meget kort.